Jeg er ikke rigtigt klar over en skid fortiden. jeg HAR grædt, jeg HAR sørget, og jeg HAR været oppe og skændes over lort, mindst.. 2-3 gange.. og nu hvor mig og viggo ikke er kærester mere, er alle fucking helt vildt, for at komme ind i varmen hos hende. ofc, er de det. men hvad med mig. hvad får jeg? ikke en skid sguda. jeg er jo bare minna.. hvad lavede hun egentlig med mig.. bare minna.
min mund smager af bræk, og lak, og jeg lugter dybt og grusom af tandlæge. jeg har det forfærdeligt, faktisk. selvom, at jeg i løbet af idag, har udstrålet sindssyg glæde, med de gladeste smil. og de var ikke falske! jeg har flere gange idag følt mig glad. og for mindre end et kvater siden, udstrålede jeg, et kæmpe smil. et af de smil, jeg plejede at lave, dengang jeg var glad. dengang jeg var lykkelig, og dengang jeg havde et liv. hvor blev al tiden af? al glæden, morskaben.. hvor blev kærligheden af?
jeg har no clue om, hvordan jeg skal overleve det her bullshit. for det er, fandeme noget bullshit! folk spørger om, om jeg nogensinde kunne finde på at tage viggo tilbage, hvis nu jeg havde valget. min hjerne siger ja, men mit hjerte siger nej. der er så mange ting, hun ikke er klar til at give afkald på, i et forhold. hvilket forhindre det i, at være et. jeg fatter hende ikke.. er jeg ikke det værd.. er jeg ikke? det får mig ihvertfald, til at føle mig mindre betydningsfuld.. og måske også, en smule mindre elsket. jeg hader den følelse!
og her sidder jeg så bare. fuldstændig ulykkelig. åbenlyst, ked af det, og inderlig knust. over en del af mine egne fejl. og alligevel har er det ikke min skyld. jeg var klar til at ofre ALT. alt, for en person. er der overhovedet mange, der er klar til at gøre det? det tror jeg ikke. gid hun kunne tænke sig til, hvor meget hun betød for mig, at jeg var klar til at give afkald, på ALT for hende.. for dig. det er sjældent. og jeg havde aldrig selv troet, jeg kunne gøre det.. men når hun ikke selv kunne ytre noget, for noget.. så.. virker det bare ikke. /:
jeg er trist. såret. ødelagt. ØDELAGT. jeg har få personer tilbage, jeg kan klamme mig til. men de få, elsker mig.. det håber jeg.
men en ting er sikkert.. det her går ikke. jeg er sur på dig.. jeg er skuffet over dig.. og jeg kan ikke være din ven, på den her måde..
counited..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar