ml.

jeg har længe været træt af at leve på en løgn.. jeg har været så bange, og jeg har ikke haft noget at gå til, eller snakke med om det.
jeg har været bange for at miste dig. for at jeg en dag ikke havde dig mere. jeg har været bange for, at jeg måtte gøre det slut imellem os.
og jeg havde aldrig planlagt, eller forudset, at der faktisk ville komme en tid, hvor jeg var nød til det.. og inderst inde, har jeg ikke lyst til at give slip nu.
jeg er slet ikke klar, til at lade dig gå.. overhovedet. jeg har så meget at skulle have sagt, gjort, og fortalt dig. det er bare svært, når du ikke forstår, eller kan se halvdelen af det selv..
istarten, troede jeg, at dette ville blive det mest fantastiske forhold, nogensinde! og det var det også, istarten. det var det virkelig. og jeg følte,
at jeg aldrig nogensinde, skulle behøves at skifte dig ud for nogen, eller noget. for du var perfekt. og alligevel, langt fra. og jeg troede ikke jeg behøvede mere fra dig,
end det, at du sagde du elske mig. du sagde du ville droppe venner, for mig. du sagde, og gav så meget af dig selv. og alligevel, ingenting.
vi har kun snakket i telefon, én gang siden vi blev kærester, viggo.. jeg har følt mig overset. og jeg ved, at grunden til det er, at jeg elsker dig så højt. og som jeg har sagt før,
måske fór højt. jeg har været så skuffet over vores forhold. det har langt fra, været som jeg har ønsket det. og du fortæller mig ikke engang, om hvordan du synes det går..
du giver alt, og alligevel ikke nok af dig selv.. jeg behøver så meget mere fra dig, i et forhold, end hvad du har udvist. og det, vil, og kán jeg ikke leve med.. det kan jeg virkelig ikke.
jeg troede jeg havde fundet alt i dig.. og jeg troede ikke, at jeg kunne grave dybere.. og alligevel, var der så meget jeg ikke vidste om dig. der var så meget, du ikke hvade fortalt mig,
og ikke ville fortælle mig.. når jeg fortæller dig, at du altid kan komme til mig, så har jeg ment det.. og jeg har gået og håbet, og ventet på du en dag ville komme til mig.
for jeg ønsker kun, at være her for dig. hjælpe dig, når du har brug for det. elske dig, når du føler dig ensom, og uelsket. og jeg har været her heletiden.. du har vidst bare ikke rigtigt fået det opdaget..
jeg ved at jeg har stresset dig, og åbenbart gjort dig bange.. hvilket ikke på noget tidpunkt, har været min mening, nogensinde. jeg har ikke koncentreret mig om andet end dig, siden december..
og jeg har ikke fået andet ud af det, end 'mys, hva', og: jeg ændre mig ikke', ud af det. og nu, er vi ikke kærester mere. vi er ikke kærester. vi er ikke viggo, og minna mere.
og jeg har ingen idé om, hvordan jeg overhovedet skal være din ven, efter alt det her. jeg kan ikke overskue det. og jeg har lyst til, at spole tiden tilbage, til dengang vi ingen problemer havde..
stoppe tiden, og låse mig fat i det øjeblik, hvor du kysser mig, og siger du elsker mig. jeg har også fundet ud af, at du er sindssygt umoden. hvilket jeg virkelig ikke, vil finde mig i, på nogen måde..
og jeg havde overhovedet ikke set den side af dig, før for ca 1½ uge siden. jeg har mistet alt for dig, og det eneste jeg har tilbage, er mine følelser. jeg elsker dig stadig, og jeg er stadig forelsket i dig.
og jeg tvivler på, at jeg nogensinde mister dem for dig. de er groet fast, og det samme er jeg. jeg kan ikke give slip. og at vide, du kan, ødelægger mig. du bekymre dig ikke nok,
og du behandler mig ikke fair, på nogen måde.. jeg har overgivet mig så meget for dig, at jeg har ødelagt mig selv, og samtidig.. vores forhold.
og det, jeg havde planlagt at sige til dig, som jeg aldrig fik sagt, var, at jeg aldrig har været så forelsket i nogen før, som jeg har været i dig.
jeg håber du fik et lidt bedere indblik, i hvordan det hele ligger. ellers, så desværre, kan jeg ikke gøre det bedere.. Jeg elsker dig, som aldrig set før. ml.