So it begins..

Jeg har forskellige grunde til at starte min blog op igen. Denne gang er jeg ligeglad med followers. Virkelig. Det er for min egen skyld, at jeg bliver nød til at skrive tingene ned igen..

Jeg kan ikke selv se at jeg udvikler mig. Men det kan andre tilsydenladende godt. Men de har jo ikke en skid at sige. De ved ikke hvad der forgår indeni mig. ALT foregår indeni mig. De ting jeg ikke kan sige højt, tvinger jeg mig selv til at skrive ned. Minde mig selv, om de dage hvor der findes godt, og dårligt i. Og hvorfor. Det er 2014 og jeg er 19 nu. Jeg har endelig fået min tattoo, og så er jeg den heldige ejer af at være ulykkeligt forelsket.

Jeg er også blevet mere klar på min seksuallitet. Jeg er ikke et label. Jeg er ikke til piger. Jeg er ikke til drenge. Jeg er til mennesker, forsatan. Jeg forelsker mig i personligheder. Det kunne man vel egentlig nemt regne ud da jeg ligesom blev forelsket i en "dreng" som så viste sig at være en pige. Men det sagde jeg jo ikke til nogen, for jeg var jo altså "lesbisk", ja jeg var. Men var jeg?

Næh. Ikke en skid. Fuck labels. Springer lige ud som " at være til mennesker". HEJ!