Minna Alvarado

kender du det, når du savner en person så meget, at det gør sindssygt ondt indeni? følelsen giver dig lyst til at rive dit hjerte ud, og kaste det så langt som øjet kan se. når du trækker vejret dybt ind, og har svært ved at få det pumbet ud af dig igen, fordi du sidder fast i en forfærdelig følelse af at være alene. en følelse af savn, du har mistet den person der betød mere for dig, end nogen anden. folk forsvinder. og du undre dig over hvor denne her person blev af, som bare havde ændret dig så meget, betydet så meget for dig, og fyldt så meget i dit liv. inden man går i seng, håber man inderligt på, at når man vågner er alt som før. at du har den person i dine arme igen. du har mister den eneste person, du nogensinde har elsket. din første kærlighed. dit første lys i livet, som har givet dig mod til at gå videre, selvom du i fortiden allerhelst havde set dig død.. væk herfra, langt væk. kender du det, når du hader at du elsker en person, så inderligt meget? når man er fanget i en uendelig forelskelse, og bare ikke kan tænke på noget andet, end den her ene person, du bare længdes efter så tungt. men du ved du ikke kan få det tilbage igen, det i havde. det komplet latterlige, og så fantastiske i havde. dengang hvor det hele bare var perfekt, på grund af denne her person, der nærmest havde revet sjælen ud på en. det er en besættelse, der æder dig op indenfra, og får dig til at gøre sindssyge ting, bare for at få følelsen tilbage igen. følelsen af at have nogen, og blive elsket for den man er, eller den man var. stikker du af? vi prøver at tænke på noget andet, men det er kompelt umuligt. og til sidst har du intet tilbage. kun én tanke, og én følelse. af at være alene, forpustet og ulykkeligt forelsket.

kender du det? det gør jeg nemlig.