Minna Alvarado

Jeg vil gerne indrømme det, for jer alle sammen nu. Jo, det jeg skrev var om viggo, om hvordan jeg har det med hensyn til vores 'break up. Break ups are tuff. Og de er meget personlige. Ligemeget hvad jeg skriver, eller hvad jeg gør, siger eller tænker, vil folk altid have en grund til at hade mig. Også selvom halvdelen af jer, overhovedet ikke kender mig, og kender til mig og viggos fortid. Det er et halvt år siden, og jeg er stadig en lille failior. Af uforklarelige grunde har jeg altid kunnet kommer over hende, og kunne komme over denne her følelse jeg havde for hende. And i must truly say, jeg har aldrig i mit liv haft sådanne følelser for nogen, aldrig. Jeg har aldrig prøvet, at en person kunne ændre mit syn på livet så meget, få mig til at forstå, og føle mig så tryg. Det var og ER en ubeskrivelig følelse, som jeg overhovedet ikke kan sætte ord på. Og jeg tænker på det hver evig eneste dag, og det er virkelig forfærdeligt. Følelsen af, at der sidder noget inde i dig, og gør så utroligt ondt, og gør dig så skide ulykkelig hver gang. Det er utroligt fucked up, og det ved jeg også godt. Men jeg kan ikke mestre følelsen, og den æder mig op indefra. Jeg har aldrig i mit liv været så ulykkelig, ensom, og heart broke. (for virkelig. Jeg har fået knust mit hjerte. Big time. Jeg har aldrig prøvet noget ligne).  Det er en forfærdelig ting, at miste en person der har betydet så meget for en. Og jeg er så knust. Det har været så svært for mig at indrømme, hvor knust jeg virkelig er. Det er SÅ hårdt at gå rundt med knust sjæl, og samtidig holde det som en hemmelig for alle og en hver. Og selv hvis jeg prøvede at forklare folk, hvor meget det virkelig har taget på mig, er der bare intet der kan sætte ord på det. Jeg er virkelig fucking knust og krænket som aldrig før. Og jeg ved godt, at folk synes det her er pis, og virkelig svagt. But i really dont give a fuck. Hvis folk virkelig hader mig så meget, then bring it on. Jeg kan umuligt blive meget krænket og såret, end jeg allerede er i forvejen. Nu, er jeg nemmelig uovervindelig, og besejret. Af fucking ulykkelig kærlighed.

Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg har været så fuckt up overfor Anita, det må være en del af den følelse. Jeg hader virkelig at jeg elsker hende så højt. Og jeg har ingen ide om hvordan jeg skal komme videre. Det er en uendelig forelskelse, and it hurts like hell.