Er der lige så stille hos dig.. Som der er hos mig?

Jeg kan ikke sige det til nogen.. Ikke engang til dem jeg stoler allermest på. Hverken Mille, min mor, eller min kæreste. Abselut ingen. Og jeg kan ikke sige det her... Jeg kan kun snakke med mig selv om det. Diskutere det frem og tilbage i mit hovede. Men det hjælper jo bare ikke. Og det er ikke fordi jeg vil dele det med andre. Jeg vil ikke have nogle skal vide det, eller nogensinde finde ud af det... Hvor lavt jeg er sunket... Hvor langt jeg bare.. ikke er kommet over... Det. Og jeg siger bare ikke mere. Så.. Er der lige så stille hos dig.. Som der er hos mig? ..