Jeg har altid været stædig, og satans egoistisk. Jeg har altid haft svært svært ved at forstå ting, og formulere ting forståeligt. Jeg giver mig ikke, faktisk aldrig. Jeg vil altid have ret, også selvom jeg ikke har, giver jeg mig ikke. Jeg er meget blødhjertet, og jeg lader mig slå sammen af ingenting. Jeg hader at være i centrum, og jeg elsker alligevel opmærksomhed.
Jeg er underlig at vurdere, på det punkt, at jeg både er udadvendt, og indadvendt. Jeg er enspænder, og har det bedst i mit eget selvskab. Jeg bliver let såret, og tænker sikkert for meget. Jeg føler mig tit for stresset, og presset, og får angst, og hjerteramt, knust. Musik giver mig meget, og har altid betydet rigtig meget for mig. Jeg finder mig selv, min situation, og mit humør i mange sange, og tekster. Det fanger mig i nuet, fremtiden, og alle minderne, dræber mig indeni, og får mig til at elske livet, og hade det på samme måde, mere end noget andet. Jeg er også homoseksuel, og jeg taler gerne frit om det. Det ville jeg ikke have gjort for et år siden, fordi jeg altid har været så forfærdeligt bange for reaktioner fra folk. Dem jeg kender, og endda fremmede, der ikke engang kan røre mig.
Jeg elsker kærlighed. Min mor siger jeg tager det for seriøst. Det gør jeg måske. Jeg tager alt seriøst, og intet useriøst. Som altså skal forståes som seriøst, og ikke en klam lille ækel leg. Arrogante mennesker siger mig intet, pis af. Og egentlig, er jeg mere arrogant nu, end jeg nogensinde har været.. Jeg hader falske og klamme attituder, hvilke jeg kender en del af, og til. Jeg har et par venner, som jeg elsker, og ikke ville bytte ud, for noget andet i verden. Mine forældre betyder alt for mig. Mere end noget andet gør. Især min mor, som ved alt om mig, og som jeg ikke, og aldrig har tvivlet det mindste på. Jeg sætter ingen krav til hvordan folk skal være. Men hvis du er klam, så er du klam, og så kan jeg ikke lide dig. Men sådan er det, og sådan er jeg. Jeg har i hele mit liv, været udsat for mobning. Hvilket gør jeg står i denne her situation, som jeg står i nu. Jeg går ikke i skole, og ser intet tegn på lys fremtid for mig selv. Jeg har dog drømme, jeg vil prøve på at få til at gå i opfyldelse. Hvis bare jeg havde krafter tilbage til det. Alt dette, for mig til at fremstå som en virkelig klam, og nederen person. Jeg er ivirkeligheden fantastisk morsom, og uden tvivl et meget rart menneske.
Det er Mig, Det er sandhenden, og det er Minna.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar