Jeg har hørt så ufatteligt meget musik, imens mig og viggo ikke har været sammen. Forståeres hver deres mening, og levet mig ind i teksterne. Forstået dem, og endda følt helt det samme selv. Ordene har gået lige igennem mig. Ødelagt mig indefra. Jeg har kunne mærke det så fucking sygt. Og det gjorde ondt. Det gjorde virkelig ondt. Visse sange, og tekser har irriteret mig grusomt. Tekster der fortæller dig, at du ikke har kæmpet nok for din kærlighed. Jeg har siddet, og grædt, og skreget ind i fjernsynet "HOLD NU KÆFT.. hold nu kæft!!" Alt fordi musikken fik mig til at føle mig utryg, på min egen styrke. Nogle ord sagde til mig, at vi bare er mennesker.. Mennesker begår fejl.. At jeg skal give op, og der er intet tilbage at gøre. At jeg har mistet alt jeg elsker, og at jeg intet kan gøre ved det. Fordi, sådan er livet. Nogle har opmuntret mig, og gjort mig glad. Følt mig stærk nok til at gøre ting.. Springe ud i det.. Give kærligheden en extra chance. Jeg har siddet og smilt for mig selv, når jeg tænkte på, hvor fantastisk det bliver for folk, når de finder ud af hvor dejlig en person viggo virkelig er.. for det er hun. Hun er helt igennem fantastisk.
Ord har fortalt mig at jeg skal lade min kærlighed gå. Slippe den fri.. "let go of your love".. "cant keep on without you. WILL keep on without you" .... "we gotta fight for this love"...... At alt er muligt, og jeg ikke må give slip. Jeg havde aldrig nogle planer om at give slip.. Og nogle af de her ord, har givet mig mod på faktisk at gøre det. Og at blive ved med at holde fast i det jeg elsker.. Og det jeg aldrig vil stoppe med at elske. Jeg elsker Viggo. Og jeg fungerer ikke uden hende. Dét, har disse ord lært mig. Og det er jeg evigt taknemmelig for.
Til dem, der gerne vil vide, hvorfor mig og viggo egentlig er tilbage sammen, kan få et ganske simpelt, og kort svar:
Fordi jeg ikke kan leve uden hende..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar