Jeg ville ønske at jeg vidste hvad jeg skulle skrive.. hvad jeg skulle give videre, fortælle, og dele med nogen. jeg har så meget, jeg skulle have kommet ud med, for lang tid siden. men det er bare ikke alle, der har tid til at høre det. og dem, der har tid til det, og jeg burde fortælle det til, orker jeg nærmest ikke at fortælle det til, fordi jeg allerede har fortalt det så mange gange.. det er svært, at skulle forklare 7 år af sit liv, til nogen. om, og om igen. nogengang, føler jeg mig så fortabt, og forladt, at jeg bare sidder og stirrer ind i en væg. eller ned i et bord. det gør jeg faktisk. jeg leder efter den gnist, der gjorde mig så glad. jeg græder over gamle minder. når jeg tænker tilbage, fyldes mine øjne med tåre. min barndom.. hvor blev den af? alt var så godt.. perfekt, ingen problemer. kun sjov, leg, og ingen skjulte følelser, og hemmeligheder. jeg græder i angst, for min fremtid. fordi intet er sikkert, og intet at det jeg går og ønsker, sikkert kunne finde på at gå i opfyldelse. jeg føler mit tit tom indeni. helt tom. jeg føler mig rummet, og udhulet. men stadig, kører min hjerne på fuld smadrer. jeg destroere mig selv. jeg ødelægger migselv. jeg står stille, bevæger mig ikke.
jeg har for længst givet op.. jeg er svag.
og det eneste svar for mig, er det latterligeste, du nogensinde kommer til at høre. når jeg fortæller dig det, vil du grine. du vil synes jeg er latterlig. men det er sådan her, jeg har det. det er sådan det har været, i 7 år. det er det, der ødelægger mig.. det er det, der har fået mig til at give op.
jeg vil være smuk. jeg vil være slank ..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar